Lige for tiden føler jeg at tingene omkring mig går stærkere end nogensinde før. Ansvaret kalder, lektierne kalder, vennerne kalder jeg på, familien kalder jeg på, en ny måned venter og jeg kunne blive ved. Det er svært at forklare hvad der helt præcis foregår i mine tanker. Men hvis jeg skal sammenligne med noget andet jeg før har oplevet, føles det som når du spiller en vigtig tennistunering, og kampen skal spilles med 30 min. mellemrum. Hver gang gælder knockout eller fortsæt..
Det hele er sgu så surralistisk. ... Midt i alle drømmene bliver jeg simpelthen nød til at stoppe for at trække vejret. Men taber pulsen når man spurter. Også mentalt. Pt. føles tingene ikke rigtig, jeg sidder i mit hjem, men det virker forkert. Mit hjem er.....
1.000.000 vis af tanker fiser fordi min nethinde. Tanker som f.eks. :
Hmm, måske skulle jeg til at træne noget mere.... Hvad hvis jeg ham jeg så for ikke så længe siden, ikke synes jeg er interessant længere. Fuck man, jeg skal op i gear... Husk at støvsuge under sengen, det er seriøst mange nullermænd. Det der facebook, det er vildt. Gad vide om ham på den anden side af fortorvet, har set mig før. Hvornår holder det op med at sne? Jeg drikker ikke nok vand, jeg må drikke mere vand. Rynker go away! Mon der er forventninger til, at jeg performer for vildt igen i morgen? Skal jeg bo i Danmark eller the states? Den krise kan rende mig... Krise for masserne, muligheder for MIG.... Har jeg husket at ringe til min farmor? Jeg er lykkelig... Finds der mennesker på en anden planet? Fuck man, jeg er så heldig... Imorgen når jeg vågner vil jeg gøre mig bedre end dagen før. FULD FART! så længe jeg er ægte og ikke såre nogen på min vej, skruer jeg helt op så længe det kræves.... Watch me!
Og sådan fortsætter det i bølger hele dagen... Jeg navngiver dem: My privat ones....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar